» Kontakt

Børnehuset Solbjerg

Daglig leder
Henrik w. Køhl

Solbjerghaven 2
3500 Værløse 
Tlf.: 7235 8320
E-mail: solbjerg@furesoe.dk

Åbningstider:

Mandag-torsdag: 7:00 - 17:00
Fredag dog: 7.00 - 16.00
Lukkedage

 

Børnehuset Solbjerg

Solbjerg hører under områdeinstitutionen Sydvest

Børnehuset Solbjerg er geografisk beliggende i det skønne søndersø område. Ferskvandssøen Søndersø og de andre grønne områder, ligger tæt op ad institutionen og skaber mulighed for oplevelser i naturen, mulighed for fordybelse og læring med plads til det nysgerrige og fantasifulde i barnet. Krop, leg og bevægelse, er noget vi vægter højt både i inde- og udeliv generelt.

Historien om Børnehuset Solbjerg starter den 1. december 1998 i helt nye faciliteter. Vi er et lyst og spændende hus med et indendørs areal på i alt 836 m2. Bygningen er indrettet således med 5 grupperum som alle støder ud til et fælles alrum, alrummmet indeholder også en hoppehems og en værkstedshems. Derudover har vi i Solbjerg to funktionsindrettet rum hvor børnene kan bruge deres fantasi og lege i relation til temaerne "Drømmesejladsen" og "Troldeskoven."

I Børnehuset Solbjerg har vi fokus på faglighed, trivsel og anerkendelse, for aldrig før har der været større politisk bevågenhed på pasningsområdet end i disse år. Det bruger vi aktivt i vores hverdag.

Vi arbejder også ud fra et anerkendende menneskesyn, som handler om, at det enkelte menneske har ret til sine egne følelser og har flere forsøg til at blive forstået. Således tager vi os tid til hinanden for at sikre, at hverdagen er meningsfyldt uanset om man er barn eller voksen.

Vi glæder os til at se jer

Med venlig hilsen

Personalet i Solbjerg